Århus Elite
Århus Elite +45 89386000
Fredrik Hast sætter en scoring i semifinale 3 (Foto: Nanna Vognsen)

Fredrik Hast sætter en scoring i semifinale 3 (Foto: Nanna Vognsen)

Svær opgave i afgørende semifinale

Semifinaleserien mellem de regerende danske mestre Rødovre FC og Århus Elite Floorball har indtil videre været lige så tæt som forventet. Stillingen efter fire kampe i serien er 2-2, og derfor skal afgørelsen findes i en femte og afgørende semifinale i Rødovre Hallen lørdag.
Serien har været utrolig underholdende og kampene har svinget op og ned indtil videre. Bortset fra kamp 2 hvor ÅEF vandt 7-2 har alle kampene fundet sin afgørelse i de sidste sekunder og med anvendelse af såvel sudden victory som straffeslagskonkurrence.
Rødovre har gennem serien vist sig som et stærkt slutspilshold, der med masser af rutine og erfaring fra denne type kampe sjældent lader sig stresse til unødige fejl, og det kræver derfor en 100 % indsats af ÅEF, hvis holdet skal kunne hente en udesejr lørdag.
- Rødovre har den rutine, der kan forventes af en klub, der har været i slutspillet hvert eneste år siden 1998 – og serien har vist, at netop rutinerede spillere som Carsten Bjerregaard og Claus Nissen har vist niveauet. Men ellers så har Rødovre vist, at det er hold uden deciderede svage sider – og en topklasse målmand, der har gjort det svært for os, udtaler sportschef Jens Ørhøj.
Opskriften til en sejr bliver derfor høj koncentration ifølge sportschefen:
- Rødovre spillede sig i meget fordelagtig situation ved at udligne til 2-2 på vores hjemmebane, og der kræver derfor, at vi er mentalt helt klare på den svære opgave. Vi skal være tålmodige i vores spil og undgå opspilsfejl og udvisninger, som Rødovre stensikkert straffer. Derudover skal vi forberede os på en heksekedel med et fanatisk Rødovre-publikum. Men herudover så er det grundlæggende at holde fast i vores eget koncept, som har skabt os muligheden for at spille os i en finale for første gang. Grundlæggende er det stort, at vi står med et pokalguld og denne mulighed – men der er ingen i truppen, der er mætte – så det bliver et topmotiveret mandskab, der løber på banen i jagt på sejr, udtaler Ørhøj.
Kampen spilles i Rødovre Hallen lørdag den 17. april kl. 15.30 – og der kan forventes liveopdatering via www.taaf.dk

Tilbage

Århus Elite's netværksgrupper

Som sponsor i Århus Elite er du en del af et netværk på over 600 virksomheder - og du kan deltage i vores netværksgrupper, der har det klare mål at skabe samhandel.

Netværket er med til skabe økonomisk fordelagtighed for sponsorerne.

Læs mere om netværkgrupperne på www.åenet.dk 

Bliv sponsor for ÅEF

Århus Elite Floorball er et fremadstormende eliteprojekt, der kan tilbyde virksomheder et stærkt produkt med eksponering, hospitality og netværk.

Århus Elite Floorball er blandt landets førende floorballhold - set både med en sportslig og en kommerciel indfaldsvinkel.

Kontakt Århus Elite Floorball på 61 27 90 05 omkring dine muligheder. 

Team Århus Floorball

Moderklubben bag Århus Elite Floorball er Team Århus Floorball.

Klubben blev stiftet tilbage i 1995 på Fritidsgården i Holme og har siden været byens førende herrefloorballklub.

Se mere om Team Århus Floorball på klubbens hjemmeside. 

HOVEDSPONSOR
SPONSORER
UDSTYRSSPONSOR
TØJSPONSOR
Copyright © 2005 - 2010 Århus Elite A/S