
DANMARKSMESTRE 2010
DANSKE MESTRE 2010
Århus Elite Floorball kan titulere sig Dansk Mester 2010, da holdet med en fantastisk opbakning i ryggen fra en gruppe medlevende århusianske fans vandt DM-finalen mod Brønderslev Hot Shots med 5-1.
Dermed har ÅEF i sæsonen 09/10 vundet såvel pokaltitlen som DM-guldet, og det er kun tredje gang i historien, at et hold hjemtager The Double.
Triumfen kom i hus efter en gennemført indsats, hvor ÅEF var stærkere end Brønderslev gennem alle tre perioder - og sejren på 5-1 efter periodecifrene 3-0, 1-1 og 1-0 var fuldt fortjent.
Ted Berg, Emil Windahl og Stefan Møller sendte ÅEF på sejrskurs i en første periode, hvor ÅEF vandt skudstatistikken med hele 1-11.
I anden periode kom Brønderslev bedre med, men ÅEF havde fortsat dominansen med tre skud på målrammen. Andreas Esmyr fik dog reduceret til 3-1 for nordjyderne, inden Bo Kanstrup øgede til 4-1.
Sidste periode blev nervepirrende, men med ÅEF i god kontrol i forsvarsarbejdet, og til sidst kunne Henrik Engelsen afgører kampen til 5-1 til begejstring for en stor andel af de 1.150 tilskuere i Aalborg Stadionhal.
Tilbage