
Holdet skifter navn til Team Århus Floorball
Team Århus Floorball - det nygamle navn
Med DM-guldet i lørdagens finale er det også tid til at tage afsked med holdets navn gennem de sidste tre sæsoner.
Pr. 1. januar 2010 overgik aktiviteten af holdet tilbage til moderklubben Team Århus Floorball - og med udgangen af sæsonen skifter holdet navn tilbage til Team Århus Floorball.
Holdet har markeret afskeden med Århus Elite på flotteste vis. I december måned vandt holdet pokalfinalen i sidste kamp under ejerskab af Århus Elite A/S - og lørdag triumferede holdet i sin sidste kamp under navnet Århus Elite Floorball.
I løbet af de kommende måneder vil al aktivitet omkring hjemmesiden blive overdraget til www.taaf.dk - vi vil dog holde information via denne side - indtil den endelige struktur på moderklubbens hjemmeside er på plads.
Tilbage