Atletion A/S er driftsselskabet bag komplekset med de mange muligheder for afvikling af sportslige begivenheder, kulturelle events og konferencer. Atletionkomplekset omfatter NRGi Park, NRGi Arena, Marselisborghallen, Team Danmark Bygningen og Hotel Atletion.
Vores produkt er dels vores faciliteter, dels vores gode know-how om store og små events af sportslig og kulturel art. Samtidig har vi et personale, der vil have tingene til at lykkes.
Ved siden af sporten og kulturen rummer Atletions faciliteter gode muligheder for erhvervslivet. Vi har lokaler til både små og store møder, konferencer, kurser og workshops. På baggrund af vores store erfaring i at planlægge og gennemføre større og mindre erhvervsrelaterede arrangementer, er det nemt for virksomheder at kontrahere med Atletion.
Vi kan levere fuld forplejning til alle arrangementer, og der er mulighed for overnatning på Hotel Atletion, der er en del af komplekset.