Århus Elite
Århus Elite +45 89386000
Tomas Andersson vender tilbage til Århus

Tomas Andersson vender tilbage til Århus

Tomas Andersson tilbage til Århus

Århus Elite Floorball har indgået en aftale med den 24-årige svenske forward Tomas Andersson, der skifter til Århus fra den svenske klub Östra SK i Jönköping.

Tomas Andersson er et kendt navn i århusiansk og dansk floorball, da han i sæsonen 05/06 var med til at sikre bronzemedaljer til Team Århus Floorball (nu: Århus Elite Floorball) og blev kåret til årets udlænding i dansk floorball. Andersson lavede i sine 27 kampe i Århus hele 51 mål og 21 assists.

Tomas Andersson skiftede derefter til Jönköping IK i den svenske superliga, og han spillede i sæsonen 07/08 for Östra SK i samme by. Siden september har Andersson været bosat i Japan pga. sin uddannelse, men han vender nu tilbage til Århus for at støtte Århus Elite Floorball i jagten på medaljer.

- Jeg ser tilbage på mit år i Århus i 05/06 som meget positivt med tanke på supporterne og gutterne på holdet, og jeg glæder mig meget til at komme tilbage til Århus og gå langt i et DM-slutspil, udtaler Tomas Andersson.

Tomas Anderssons spillerlicens tilgår fra Sverige inden nytår, men pga. eksaminer i Japan tilstøder han først truppen i februar, hvilket sportschef Jens Ørhøj ser frem til:

- Jeg kender, Tomas Anderssons kompetencer så godt, at jeg ved, at han kan bidrage positivt selvom han kommer sent i sæsonen. Og jeg ser det også som en lille julegave til vores fans, at vi kan hente en sådan profil til klubben igen. Vores mål er, at aftalen forlænges for den kommende sæson, men nu glæder vi os først over at have Tomas Andersson til rådighed i sæsonafslutningen, hvor det skærper til i medaljekampen, siger Jens Ørhøj.

Tilbage

Århus Elite's netværksgrupper

Som sponsor i Århus Elite er du en del af et netværk på over 600 virksomheder - og du kan deltage i vores netværksgrupper, der har det klare mål at skabe samhandel.

Netværket er med til skabe økonomisk fordelagtighed for sponsorerne.

Læs mere om netværkgrupperne på www.åenet.dk 

Bliv sponsor for ÅEF

Århus Elite Floorball er et fremadstormende eliteprojekt, der kan tilbyde virksomheder et stærkt produkt med eksponering, hospitality og netværk.

Århus Elite Floorball er blandt landets førende floorballhold - set både med en sportslig og en kommerciel indfaldsvinkel.

Kontakt Århus Elite Floorball på 51 57 32 32 omkring dine muligheder. 

Team Århus Floorball

Moderklubben bag Århus Elite Floorball er Team Århus Floorball.

Klubben blev stiftet tilbage i 1995 på Fritidsgården i Holme og har siden været byens førende herrefloorballklub.

Se mere om Team Århus Floorball på klubbens hjemmeside. 

HOVEDSPONSOR
SPONSORER
UDSTYRSSPONSOR
TØJSPONSOR
Copyright © 2005 - 2010 Århus Elite A/S